Lederen som hovedperson

I mange virksomheder er lederen alene om at træffe de svære beslutninger. Ledelsessparring hos Bounce Development åbner et rum, hvor tanker kan udtrykkes, hvor problemer sættes i perspektiv, og hvor handlemuligheder kan blive til konkrete planer.

Ledelsessparring er et ”øvelokale” hvor de svære samtaler afprøves, finpudses og øves igen og igen. Hverken i sportens eller musikkens verden stiller udøverne sig op og skyder fra hoften. Ledere øver sig derimod ofte for lidt på de svære samtaler, og selv om deres intentioner er gode, er det handlingerne, de bliver bedømt på.

Hvert et ord bliver husket, tolket og undertiden også overfortolket eller endda misfortolket med det resultat, at selskabet får en negativ ambassadør. Den risiko kan man imødegå med kompetent ledelsessparring.

En af udfordringerne for en leder er, at hverdagen ikke giver tid og rum til planlægning. De bedste planer har det med at gå i vasken, når der pludseligt skal tages beslutning om ting, der slet ikke var på programmet dagen før. I virkelighedens verden bruger ledere mest tid på:

  • Repræsentation – kransekagefigur til arrangementer, ”politisk” arbejde med stakeholders mv.
  • Beslutninger om alt mellem himmel og jord, fra medarbejderjulegaver til ansættelser/fyringer
  • Konfliktløsning – både intern fnidder og problemer med fx leverandører og kunder
  • Opdatering om alt lige fra intern samarbejdsatmosfære til konkurrentsituationen
  • Informationsdeling, uddelegering af opgaver, iværksættelse af nye tiltag

Med andre ord: Strategisk planlægning er sjældent en del af dagligdagen, men kan være begrænset til et årligt strategiseminar med bestyrelsen. Det råder vores ledelsessparring bod på.

”I hear and I forget.
I see and I remember.
I do and I learn”

Confucius 551-479BC